Drengen fra Godhavn
Drengen fra Godhavn er Ole Tornbjergs solodebut. Romanen er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland.
Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt.
Læs mere om bogens tilblivelse
“Kalle kæmpede med sig selv. Han savnede mor. Han savnede Else og Grethe. Mørket fortættede sig omkring ham. Han sansede de andre drenge i sovesalen. Han mærkede varmen fra deres kroppe, han hørte åndedræt, en næsten uhørlig hvisken, senge der knirkede når nogen vendte sig, små klagende lyde, han lugtede sved og prutter blandet op med stanken af tis inde fra Blåtårn. Hans bryst trak sig sammen, og han begyndte at ryste. Han trak tæppet tættere op omkring sig og bed sig i fingrene for at holde tårerne på afstand. ”
Trettenårige Kalle Skjold pjækker fra skole for at tjene penge på slagteriet og for at bygge huler ude i lergraven sammen med vennerne. En forårsdag sker der noget, der forandrer hans liv for altid. Han bliver passet op af to mænd på gaden, de kommer fra børneværnet og tager ham med til drengehjemmet Godhavn. Uden yderligere forklaring.
På Godhavn befinder Kalle sig pludselig i en barsk og lukket verden. Drengehjemmet styres med rå vold og rigide regler af den dæmoniske og karismatiske forstander Christian Bang, og mellem de halvtreds drenge, der er stuvet sammen på meget lidt plads, hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver en kamp for overlevelse, og det eneste, Kalle tænker på, er at komme væk og hjem til sin mor. Men prisen for at træde ved siden af er høj.
Dagbladenes Bureau, Henrik Tjalve: "Det er med bankende hjerte Kalle mod romanens slutning ser fortiden i øjnene, og romanen munder ud i en fornemmelse af, at han i Nordsverige er ved at få styr på sit ødelagte følelsesliv, og som læser har man i sandhed brug for dette håb, for sjældent har man så tydeligt fået demonstreret konsekvenserne af en forkvaklet pædagogik."
Politiken, May Schack: "Tornbjerg skal ikke mindst roses for at demonstrere, hvordan volden afsætter sig i børnenes indbyrdes relationer i form af et grusomt hierarki og udtalt mobning. Det indbefatter såkaldt 'godhavnsbank', seksuelle krænkelser og konstant psykisk tortur.
EB, Helle Kastholm Hansen: "Giv så de overlevende den undskyldning, Danmark."
Weekendavisen, Kristian Ditlev Jensen: "Drengen fra Godhavn er fuld af malende detaljer, glade genhør med vendinger og knagende ord fra 1960'erne, og den er fuld af slående scener i mere end én forstand. Der er fine kik ind i samtiden, hvor man ryger Eiffel-cigaretter, går i manchetskjorter og "passer på", når man skal til dét med pigerne. Hovedpersonen Kalle, og hans kammerater Røde, Klumpfod og så videre, vokser langsomt og levende frem, og man begynder at holde af dem - og især med dem - ikke mindst i bogens anden og tredje del. Overfor dem står bødlerne, hvis ondskab tårner sig modbydeligt op."
Litteraturanmeldelser: "Tiden fløj af sted og siderne vendte sig selv, og bagefter var jeg nærmest åndeløs. Det var sådan en læseoplevelse, som ikke let bliver glemt, og det er jo i virkeligheden de allerbedste – dem, vi bogelskere stræber efter. Det er derfor, jeg læser. For at blive rørt ved, rokket, roteret, underholdt. Fordi det holder min hjerne i gang og udvider min horisont. Sådan en bog er Drengen fra Godhavn, og derfor får den naturligvis 5 stjerner og en masse roser med på vejen."
Bognørden: "Læs den som en beretning om fortidens synder på børneområdet, læs den som en livshistorie om en dreng, der ikke var meget anderledes end de er flest. Uagtet tilgangen, bare læs den!"
Kulturxpressen, Mette Camilla Melgaard: "Inspireret af virkelige hændelser, er 'Drengen fra Godhavn', en modbydelig god fortælling om Kalle, der som 13-årig placeres på opdragelseshjemmet Godhavn – en oplevelse der mærker ham for livet."
Otto Køldal (Godhavnsdreng 1962-1964): "Jeg kan (...) kun give ”Drengen fra Godhavn” min bedste anbefaling og vil opfordre alle til at læse den. Tak fordi, du gav os en stemme."