Ole Tornbjerg

Jeg er optaget af menneskelige dramaer, af det politiske spil mellem mennesker og af menneskers psykologi, bevæggrunde og begær. Og så er jeg optaget af arbejdet med dramaturgi: kunsten at konstruere spændende historier.

Jeg finder inspiration i klassiske romaner, i thriller- og spændingsgenrerne og i de store TV-dramaserier. Gode historier for mig rummer altid konflikter på flere planer. Karaktererne skal have indre konflikter, der skal være konflikter mellem personerne, og der skal være konflikter på det samfundsmæssige plan.

Jeg har en baggrund som dokumentarist og har taget den dokumentariske og journalistiske arbejdsmåde med over i forfattergerningen. Jeg søger altid en autentisk nerve i det, jeg arbejder med. Selvom det er fiktion, skal det føles sandt, realistisk og troværdigt.

Baggrund

Ole Tornbjerg (f. 1967) er født i Nibe og opvokset i Hillerød. Kommer ud af en højskoleslægt. Hans bedsteforældre var i mange år forstanderpar på Ry Højskole, og hans forældre arbejdede som højskolelærere på Grundtvigs Højskole.

Ole Tornbjerg er uddannet filmproducer og har læst Kommunikation og Internationale Udviklingsstudier på RUC. Igennem 25 år har han arbejdet som journalist, instruktør og producer i TV- og filmbranchen. Han har blandt andet arbejdet for TV2-Reportageholdet og DR-Dokumentar, og har siden stået bag talrige dokumentarprogrammer og dokumentarfilm som f.eks. ’Klimaduks og Blærerøv’ (2009), ’Blod i mobilen’ (2010), ’Superrig i slummen’ (2016) og ’De misbrugte filmbørn’ (2018).

Drengen fra Godhavn er inspireret af virkelige hændelser

Som så mange andre danskere havde forfatter og dokumentarist Ole Tornbjerg fulgt Godhavnsdrengenes sag i medierne og havde undret sig over, hvorfor det officielle Danmark ikke ville sige undskyld for de overgreb, der fandt sted på Godhavn og andre børnehjem i 1950’erne og 60’erne. I både Sverige og Norge havde myndighederne for længst sagt undskyld i lignende sager. 

En ide om at fortælle historien om det sorte kapitel i danmarkshistorien, som myndighederne tilsyneladende ikke ville se i øjnene, tog form, og Ole Tornbjerg kontaktede i 2012 foreningen Godhavnsdrengene. Her hørte han historier om brutal vold, misbrug i alle afskygninger, svigt, nedgørelse, medicinske forsøg med stærke psykofarmaka, systematisk nedbrydning og ødelagte skæbner i hobetal. 

Men udover de barske beretninger fra tiden på Godhavn, var der en ting, der gjorde stort indtryk på Ole Tornbjerg, når han talte med de tidligere anbragte. Det var den skam og tavshed, der havde været forbundet med deres ophold på børnehjemmet. De fleste af dem havde i over 40 år ikke talt med nogen om, hvad der skete dengang. 

Ole Tornbjerg besluttede sig for at skrive en roman inspireret af de tidligere anbragtes historier. At give de tidligere anbragte en skønlitterær stemme. Mange interview – og mere end tre års arbejde – senere foreligger resultatet nu i form af romanen DRENGEN FRA GODHAVN. 

Hvad er den vigtigste grund til, at du skriver?

Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Det er blevet lige så nødvendigt for mig som at spise og drikke. Og jeg skriver, fordi jeg elsker gode historier.

Hvem/hvad inspirerer dig?

Mennesker, jeg møder, og historier, jeg hører eller læser om.

Har du nogen skriveritualer (fx lytter til bestemt musik eller sidder et bestemt sted)?

Jeg skriver bedst, når jeg er isoleret fra hverdagens pligter og andre gøremål. Derfor tager jeg tit i skrively, når jeg er i skriveproces – jeg har fx brugt Hald Hovedgaard og Ørslev Kloster, men det kan også være i et sommerhus eller i en legatlejlighed.

Skal en krimi have en lykkelig slutning. Hvorfor, hvorfor ikke?

Der behøver ikke at være en lykkelig slutning. Krimier spejler ligesom al anden litteratur livet, og livet rummer både lykkelige og ulykkelige slutninger. Men der skal være en forløsning på historien, som føles tilfredsstillende for læseren.

Hvilken bog (af en anden forfatter) har betydet mest for dig?

”1984” af George Orwell. Jeg læste den, da jeg var 19 år, og jeg var helt opslugt af den skræmmende beskrivelse af et totalitært styre med tankepoliti.